Forsker: Polariseringen stiger ikke i Danmark
Selvom der er bekymring for stigende politisk polarisering i Danmark, viser en rapport fra forskningscenteret VIVE, at det ikke er tilfældet. Polariseringen er ikke steget i Danmark i knap 30 år. Verdens Bedste Nyheder har taget en snak med en af forskerne bag rapporten.
”Jeg er ekstremt bekymret over den polarisering, der er i samfundet. Jeg er ekstremt bekymret over den måde, man taler til og i særlig grad om statsministeren. Og over måden, man taler til navngivne embedsmænd. Det skal vi virkelig passe på med,” sagde Lars Løkke Rasmussen under folketingets åbningsdebat for nogle uger siden. Og den bekymring står han ikke alene med. Andre politikere og debattører har fortalt om lignende bekymringer igennem de senere år.
I efteråret 2021 bad Indenrigs- og Boligministeriet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, om at undersøge omfanget af politisk polarisering i Danmark. Og på trods af alle bekymringerne er deres konklusion, at der ikke er mere polarisering i dag end for næsten en generation siden.
Amerikanske tilstande
Polariseringen er steget i andre vestlige lande, som USA og England, som vi ofte sammenligner os med. Det kan være en del af forklaringen på, at der er en stor bekymring for polarisering i Danmark, fortæller Rasmus Tue Pedersen, der er seniorforsker hos VIVE og en af forskerne bag undersøgelsen om polarisering i Danmark.
Den yderste konsekvens af polarisering stod klart en januardag i 2021, da en gruppe Trump-tilhængere stormede kongressen i Washington. Stormløbet er blevet et skræmmebillede på konsekvensen af en nedbrudt demokratisk samtale, hvor spændet mellem demokrater og republikanere var blevet så stort, at nogle borgere ikke ville acceptere valgets vindere.
Siden har den politiske debat i Danmark også kredset om polarisering, både i form af nye og flere fløjpartier, men også nogle politikeres udtalte frygt for amerikanske tilstande, som dækker over personangreb og en ekstrem hård tone.
Men VIVE’s undersøgelse viste, at polariseringen i Danmark er på samme niveau som for knap 30 år siden, så der er altså lang vej til amerikanske tilstande.
Klare politiske holdninger
Politisk uenighed er et grundvilkår i et demokrati. Men uenighed er ikke det samme som polarisering, som dækker over, at holdninger og grupper splittes op i modsætninger. Eksempelvis når man opdeler Danmark i land og by. Det bliver os mod dem. Rasmus Tue Pedersen forklarer, at polarisering er at have antipati overfor politiske modstandere og deres vælgere.
”De danske vælgere har ret klare og stærke holdninger til, hvad de synes om de forskellige partier,” siger Rasmus Tue Pedersen, men når det kommer til, hvilke følelser politiske modstandere vækker hos danskerne, er der ikke noget at være bekymret for, siger han.
”Når vi spørger til de grimme sider af polariseringen, så kan vi se, at det ikke er særlig udbredt,” siger Rasmus Tue Pedersen. Han fortæller, at det eksempelvis kun er seks procent af danskerne, der er parate til at kalde deres politiske modstandere onde. I USA gælder det hele 40 procent af vælgerne.Andre grimme sider kan være, at man accepterer chikane mod politikere eller hærværk på valgplakater. Herhjemme er det en meget lille gruppe, der synes, det er i orden.
For selvom nogle af de tendenser, der driver polariseringen i USA, også findes i Danmark, er udviklingen langt fra den samme.
Mere beskidt denne gang?
Der er flere faktorer, der driver polariseringen i et samfund. Rasmus Tue Pedersen peger på, at måden, medierne dækker politik, spiller en vigtig rolle. ”Hvis medierne fokuserer på de virkelig hårde og personlige konflikter, kan det drive polariseringen,” siger han.
Og de negative kampagner er begyndt at fylde mere siden 90'erne. Det viser en undersøgelse fra valget i 2011. Under en debat målte forskere mængden af negative budskaber fra politikere, og konstaterede, at de fyldte en tredjedel. Men da de målte mediernes dækning af samme debat, fyldte de negative budskaber to tredjedele. Medierne valgte altså at fremhæve de negative budskaber fra debatten.
”Når der er valgkamp, ringer journalister altid til mig og spørger, om det bliver mere beskidt denne gang. Og hver gang svarer jeg, at det findes der intet belæg for, så det gør det nok ikke,” fortæller Rasmus Tue Pedersen.
Med i Danmark har vi også generelt høj tillid til nyhedsmedierne, modsat amerikanere. En stor del af danskerne får deres nyheder fra DR og TV2, som er forholdsvis balancerede i deres dækning af politik, ifølge en rapport om danskernes brug af nyhedsmedier fra 2022. Den fortæller, at 58 procent af alle danskere har tillid til nyhedsmedierne over en bred kam. Og det tyder på lav polarisering i mediernes dækning af politik, fremgår det af rapporten om polarisering fra VIVE.
I USA har man derimod meget tillid til det medie, man selv benytter og ikke tillid til andre medier, og det øger polariseringen og forestillingen om os og dem. ”Der er vi langt fra i Danmark,” siger Rasmus Tue Pedersen.
Politikere kan gøre en forskel
Men medierne har ikke det fulde ansvar, for måden, politikere taler om deres politiske modstandere, har også en betydning. ”Hvis politikere giver udtryk for, at de ikke bryder sig om deres politiske modstandere, smitter det ofte af på vælgerne og øger polariseringen,” siger Rasmus Tue Pedersen. Og når der er valgkamp, fylder politiske debatter naturligt mere i mediebilledet, hvilket øger polariseringen lidt, men det er langt fra det generelle billede, hvor polariseringen er på samme niveau som for godt 30 år siden.
Undersøgelsen viste også, at hvis politikerne derimod taler godt om hinanden, har det den modsatte effekt. ”Jeg blev overrasket over, at politikerne kan have en positiv effekt. Det er jo ofte dem, der skaber problemerne,” siger Rasmus Tue Pedersen.
Ved et eksperiment i undersøgelsen fandt forskerne ud af, at når politikere taler pænt om deres politiske modstandere, giver det borgerne højere tolerance overfor deres politiske modstandere. Eksempelvis ved at sige om deres modstandere, at de er ærlige, hårdtarbejdende eller diskuterer politik på en ordentlig måde. Det forklarer måske programmer som Sara og Monopolet, hvor panelet består af politikere, der taler sammen om helt almindelige hverdagsting og hygger sig, udenfor rollen som politiker. Rasmus Tue Pedersen henviser også til en artikelserie i Politiken, Min bedste politiske modstander, der aktivt får politikere til at sige nogle pæne ting om hinanden.
”Det er faktisk ret sundt, når vi har set dem være uenige, at gøre det klart, at det ikke er en personlig uenighed, men politisk,” siger Rasmus Tue Pedersen, og mener, at den danske befolkning overvurderer, hvor meget polarisering der er, når den rent faktisk ikke er højere end for knap 30 år siden.
”Det kunne selvfølgelig være rart, hvis der var færre end seks procent, der mener, at deres politiske modstandere er onde,” siger han.
”Derfor skal vi fortsat holde øje med, at vi har en sund politisk kultur i Danmark,” forklarer Rasmus Tue Pedersen. ”Et demokrati fungerer kun, hvis der er en demokratisk kultur, hvor størstedelen af borgerne bakker op om de demokratiske spilleregler”.