Danskerne sorterer som aldrig før – mens bunken af affald vokser sig større
I 2019 slog danskerne rekord i affaldssortering: For første gang blev halvdelen af affaldet fra danske husholdninger sorteret til genanvendelse.
Plastik i en beholder, glas i en anden, men hvor skal æggebakken nu hen? De seneste år er vi danskere blev bedre og bedre til at mestre affaldssorteringens kunst. Siden 2011, hvor kun 37 procent af affaldet fra de danske husholdninger blev sorteret til genanvendelse, er det i 2019 steget til 50 procent af affaldet fra private hjem.
Endnu mere affaldssortering i fremtiden
”Det går rigtig godt fremad med affaldssorteringen i de danske hjem – ja faktisk er alle sektorer i samfundet begyndt at sortere mere,” siger Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, en interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber, der har ansvaret for husholdningernes affald. Ifølge Nana Winkler har især to aspekter drevet denne udvikling:
”Kommunerne har investeret i systemer, som har gjort det nemmere for husholdninger at sortere deres affald ved at sørge for, at borgerne har fået skraldespande med flere sorteringsmuligheder, og at disse er kommet tættere på dem rent fysisk”.
I fremtiden skal vi affaldssortere endnu mere. En ny lovgivning har slået fast, at virksomheder fremover skal sortere på samme måde som husholdningerne - hvor de private borgere fra sommeren 2021 og virksomheder fra januar 2023 skal bruge ti forskellige sorteringsmuligheder. Ifølge Nana Winkler får det os dog kun noget af vejen - lige nu sorterer mange borgere kun halvdelen af det, de burde, til genanvendelse:
”Initiativet vil sørge for, at vi får sorteret endnu mere til genanvendelse, og der er et enormt potentiale i at udnytte de ressourcer, som kommunerne allerede stiller til rådighed. Jeg frygter dog, at borgeren kan føle, at beslutningerne bliver presset ned over hovedet på dem, og dermed er der en risiko for manglende opbakning.”.
Derfor er det en klar holdning hos Dansk Affaldsforening, at borgerne skal inddrages i processen, og systemerne skal udvikles i samarbejde med borgerne, så systemerne bliver tilpasset folks behov. Nana Winkler mener, at involvering af borgerne kan rykke på udviklingen. Borgernes adfærd og vaner er noget, som Dansk Affaldsforening forsker i, men ifølge Nana Winkler mangler der statslig fokus på borgernes afgørende rolle i hele affaldssystemet.
Læs også: Snart bliver det nemmere at spise mere klimavenligt
Affaldskurven er ikke knækket
Kun 28 procent af alt affald i Danmark kommer fra de danske husholdninger - resten stammer fra industri, bygge og anlæg, service og andet erhverv. Derfor bliver kun 47 procent af alt Danmarks samlede affald sorteret til genanvendelse, og 24 procent ender i ’anden endelig materialenyttiggørelse’, hvilket er stadiet under genanvendelse, og dermed ikke lige så godt.
Selvom alle sektorerne er begyndt at sortere mere og mere, er danskernes affaldsmængder dog kun gået opad, fortæller Nana Winkler. I 2019 lå den samlede danske affaldsproduktion på cirka 12,7 millioner tons – hvilket er en stigning fra 10,4 millioner tons siden 2013. Særligt indenfor byggeri, erhverv og industri stiger affaldsmængden, hvorimod niveauet i de private husholdninger stort set har været uændret siden 2015.
”Der er ikke nogen kurve, der er knækket. Vi har ikke haft et stop i forbruget, og vi bliver ved med at producere mere og mere affald i Danmark. Vi bliver nødt til først og fremmest få lavet mindre affald men også få fundet måder at gøre affaldet mere genanvendeligt,” siger Nana Winkler. Ifølge hende er den største udfordring, at der ikke er nogen faste nationale mål om at knække kurven.
”I den nationale plan er der ikke en målsætning men en vision om, at affaldskurven skal knækkes – og det er ikke nok. Hvis vi vil have mindre affald, mindre spild og mere genbrug i Danmark er det nødvendigt, at regeringen laver faste målsætninger og initiativer til at drive udviklingen, ellers vil vores forbrug af affald blot forsætte med at stige.”
Læs også: Mindre kød på tallerkenen: Danskerne spiser mere klimavenligt