En hær af borgere har kortlagt den almindelige danske natur: Den går fremad

Flere end 20.000 danskere har registreret egern, guldsmede og andre almindelige arter i et kæmpe forskningsprojekt. Resultaterne viser, at det virker, når vi gør naturen vildere.

Gennem de sidste fem år har flere end 20.000 helt almindelige danskere deltaget i et kæmpe videnskabeligt projekt. Bevæbnet med skarpe øjne og en app på telefonen har de taget temperaturen på naturen og biodiversiteten i Danmark.

Flere end en halv million gange har hæren af hundeluftere, skovtursgæster, spejdere, motionister og andre naturbrugere dokumenteret 30 forskellige dyre-, plante-, og svampearter, når de har stødt på dem på ture i land og by.

De mange data, der er blevet samlet ind i projektet, der hedder Biodiversitet Nu, bliver nu analyseret af forskere fra Københavns Universitet.

Og resultaterne er uventede.

”Der er en overraskende fremgang for naturen i de danske byer,” siger projektleder Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening, der har stået for projektet sammen med Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Læs også: Mange danskere ønsker mere vild natur

”Og naturen går også frem i de danske skove,” siger han.

”Vi kan se, at når vi sætter ind over for naturen, så virker det”.

Hverdagsarterne går frem

Det er overraskende, for Danmark – og resten af verden - er i en voldsom biodiversitetskrise. Arter forsvinder hurtigere end nogensinde før i menneskehedens historie.

I Danmark er omkring 20 procent af vores arter – det svarer til mellem 5.000 og 7.000 arter - truede, anslår professor Carsten Rahbek, der er leder for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og ansvarlig for artsdataene i projekt Biodiversitet Nu.

Læs også: Danske skove skal hurtigere tilbage til naturen

Det er ofte de truede og sårbare arter, som, med god grund, løber med opmærksomheden, siger Simon Leed Krøs.

Det er sagens natur dem, der er mest fokus på, fordi de er mest på kanten.

”Hidtil har vi ikke vidst meget om udviklingen for de almindelige arter i Danmark, selvom de vel kan siges at være lige så vigtige fra et biodiversitetssynspunkt,” siger han.

Det er netop den type arter, projekt Biodiversitet Nu undersøger – de omkring 80 procent, der ikke er truede eller sårbare.

”Hverdagsarterne,” som han også kalder dem.

For at gøre det praktisk muligt for almindelige danskere at indsamle data om den brede natur, valgte forskerne 30 plante-, dyre-, og svampearter ud af de mange tusinde mulige. Det er arter som egern, rød fluesvamp, guldsmede og gul anemone, tjærenellike og tørvemosser.

Læs også: Blog: Naturen må man gerne være i nærkontakt med

Fælles for dem er, at de findes i hele landet, og at de fungerer som såkaldte indikatorarter, der siger noget om naturen omkring dem.

”Når der bliver flere af de her arter i landskabet, er det et udtryk for, at det går bedre for hverdagsnaturen samlet set,” forklarer Simon Leed Krøs. ”Så vi kan bruge dem til at tage temperaturen på udviklingen”.

Flere harer i haverne

De mange observationer fra den danske natur viser, at det går fremad i de bynære områder – haver, parker, sommerhusområder og skove nær byerne. Der er det såkaldte artsindeks steget med 23,7 procent mellem 2015 og 2020. Det viser en klar fremgang for biodiversiteten, men undersøgelsen kan ikke sige noget om udgangspunktet, understreger Simon Leed Krøs.

Læs også: Eksempler fra hele verden viser, at naturen kan genoprettes

Geografisk er det da også i regionerne med de store byer – Region Hovedstaden og Region Midtjylland – at naturen er gået mest frem.

Naturen i de danske skove er også steget næsten lige så meget som i og omkring byerne, viser dataene. Omvendt er artsindekset faldet for landbruget.

Groft sagt betyder det, at vi vil møde færre harer på marken – men flere i haven.

”Landbruget fylder meget i det danske landskab, så det betyder rigtig meget for naturen, hvordan den udvikler sig i landbruget,” siger Simon Leed Krøs. ”Men vi ser levesteder og småbiotoper som læhegn og jorddiger forsvinde mellem markerne, og det reagerer vores arter superhurtigt på. Det er meget bekymrende, at det går den forkerte vej i landbruget”.

Små indsatser, stor effekt

Men ligesom arterne forsvinder hurtigt fra steder, hvor landmænd fælder træer og flader jorddiger ud, så reagerer de også hurtigt, der hvor man forbedrer deres levesteder.

”Vi tror, at en af grundene til, at biodiversiteten går frem ved byerne er, at flere og flere gør deres grunde bedre for naturen,” siger Simon Leed Krøs.

”Både kommuner, virksomheder og private stopper efterhånden med at bruge sprøjtegift, haveejere lader græsset gro og nedfaldne grene ligge, og i flere kommunale skove bliver driften omlagt, så døde træer får lov at ligge”.

Det er alt sammen noget, der er godt for naturen.

”Private haveejere skal have et ordentlig klap på skulderen,” siger han.

”Og når store virksomheder stopper med at sprøjte, stopper med slå græsset på deres erhvervsgrunde og giver plads til mere vild natur, så kan de bogstavelig talt få 20 sommerfuglearter ind på deres grund”.

På samme måde kan landmænd relativt nemt give biodiversiteten en hjælpende hånd, uden at det skal gå ud over forretningen, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening: Lad de gamle træer stå, hvor det er muligt, sæt nogle græssende dyr ud eller lav et vandhul.

Læs også: CO2-syndige marker får klima-makeover

Simon Leed Krøs peger også på kommunale nybyggerier, kirkegårde og institutioner som skoler og børnehaver som steder, hvor det er oplagt at give en hånd til den vilde natur.

”Det er ikke bare for sjov, når man omlægger arealer til noget mere naturnært. Vores undersøgelse viser, at det virkelig kan gøre en forskel for den almindelige natur,” siger han.