Gladsaxe gør globale mål lokale
Tre år efter vedtagelsen af Verdensmålene har de fleste kommuner stadig svært ved at sætte dem i en lokal kontekst. Gladsaxe Kommune er en af dem, der er rykket længst med Verdensmålene. ”Det vigtigste er bare at komme i gang”, siger kommunaldirektøren.
I oktober 2018 kom den foreløbige kulmination på næsten to års arbejde i Gladsaxe Kommune, da Byrådet godkendte Gladsaxestrategien: Nu er Verdensmålene selve grundlaget i kommunens arbejde frem til 2022. Det bringer Gladsaxe helt i front blandt danske kommuner, når det gælder arbejdet med Verdensmålene – kun hver tredje kommune har en plan for målene, viser en undersøgelse fra Deloitte, og mange kommuner fokuserer snævert på udvalgte områder som fx miljø eller energi.
”I Gladsaxe har vi valgt at bygge hele vores strategi op omkring Verdensmålene. Vi sætter ikke et beløb af kun til Verdensmålene, men har i stedet valgt at, at hele kommunens budget på fire-fem milliarder kroner skal honorere de mål, vi følger”, siger Bo Rasmussen, der er kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune.
Det er ham, der foreslog borgmesteren og byrådet at tage Verdensmålene til sig, og det er ham, der har stået i spidsen for udviklingen af Gladsaxestrategien.
”Siden dag ét, da politikerne blev præsenteret for Verdensmålene som et afsæt til at drive kommune, har de sagt ”ja, det lyder superspændende”. Men Gladsaxe har også arbejdet med social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i forvejen, så målene passede ind i vores tankegang”, forklarer Bo Rasmussen.
Fra abstraktion til lokalambition
I Gladsaxestrategien er syv af de 17 Verdensmål blevet til seks overordnede, lokale mål for kommunen, som ”Børn og unge former fremtiden”, der tager udgangspunkt i mål 4: Kvalitetsuddannelse, eller ”Grøn og levende by”, der er baseret på mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.
”Verdensmålene er jo en abstraktion, der er udviklet af FN og medlemslandene. Men det virkelige liv leves jo, blandt andet, i kommunerne. Det er der, borgerne færdes, og det er rammen for deres dagligdag. Så vi har brugt mange kræfter på at oversætte FN-mål til noget konkret i en kommune”, siger Bo Rasmussen.
For at gøre de globale mål konkrete, har Gladsaxe valgt 29 målsætninger, der skal opfyldes inden 2022. Nogle er meget ambitiøse – fx skal genanvendelsesprocenten på gladsaxeborgernes affald mere end fordobles – mens andre er mere beskedne – fx skal andelen af ledige, der får arbejde efter aktivering, stige fra 25,1 til 26 procent. Der har været en del politisk diskussion om, hvor store målsætninger, Gladsaxe skal have, og flere indikatorer er blevet hævet efter kritik af strategiens ambitionsniveau.
”Over en bred kam synes jeg, at målene er ambitiøse. Der er sikkert stadig nogle, der synes, vi skulle gøre det på en anden måde. Men for mig giver det ikke mening at sætte mål, der er for langt fra den virkelige verden, så man ikke kan realisere dem”, siger kommunaldirektøren.
Gør målene konkrete og gå i gang
Bo Rasmussen er helt på det rene med, at der ikke er ét svar på, hvor ambitiøse mål og indikatorer Gladsaxe skal have i sit arbejde med Verdensmålene. For ham er det vigtigt, at de lokale mål er pragmatiske, at de skal kunne få ”maskinen til at køre”, som han siger, så man kan starte den bæredygtige omstilling. Så må man som organisation korrigere eller udbygge sine mål senere.
”Vi kiggede rundt i landet, og der var ikke vældig mange, der har arbejdet med Verdensmålene på den her måde i en kommune. Så vi har taget chancen med den her måde at gøre det på, for det vigtigste for os var bare at komme i gang”, siger han.
Det er også grunden til, at Gladsaxestrategien først og fremmest er en koncernstyringsstrategi for kommunen. Det er nemmere at starte arbejdet internt og så rulle det ud bagefter, mener Bo Rasmussen. I 2019 er planen, at målene skål ud til borgerne: Verdensmålene er første punkt på dagsordenen til de kommunale styringsdialoger med boligselskaberne, så de 30 procent af Gladsaxes 70.000 borgere, der bor i almene boliger, kan møde målene derhjemme. Der skal laves partnerskaber om målene med de store idrætsforeninger, og arbejdet med at få den lokale detailhandel med på agendaen er allerede i gang.
”Hvis jeg skal give et godt råd til at arbejde med Verdensmålene, så er det: Pas på, at det det ikke bliver en akademisk øvelse med tusind forskellige måldannelse og diskussioner, der ender med at drukne i bureaukrati. Fortæl, at Verdensmålene er nødvendige, få dem gjort så konkrete som muligt. Og gå så i gang”, siger kommunaldirektøren.