Handleplan for en grøn uddannelse er landet: "Det her viser, hvad demokrati kan"
En handleplan skal gøre uddannelsessektoren mere bæredygtig. Verdens Bedste Nyheder var med ude, da undervisningsministeren fik overrakt handleplanen.
”Det er sgu da fedt, det her, hva’?,” spørger Uffe Elbæk ud i et faglokale på Københavns Naturskole, hvor der er proppet med udstoppede dyr og plakater af blomster, fugle og bier pynter på trævæggene. Folk omkring ham nikker ivrigt, mens resten hilser på de nyankommne.
De er samlet, fordi overrækkelsen af den længe ventede handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling finder sted. Den skal overrækkes til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Det sker på København Naturskole, hvor der er udsigt over Amagerfælled. Heste græsser få hundrede meter væk, og over skolen flyver svaner i et liggende ”V”-form.
Det er en festdag for Verdensmålene
Handleplanen er en national plan for uddannelse for bæredygtig udvikling, der skal hjælpe med at kvalificere, koordinere, udbrede, understøtte og videreudvikle indsatsen for en uddannelsessektor alt fra folkeskole til videregående uddannelser, hvor bæredygtighed er i centrum.
For næsten et år siden, i marts 2021, stod Den Grønne Studenterbevægelse i Rigsdagsgården ved Christiansborg. Her gik elever og studerende på barrikaderne og krævede ”Uddannelser for Fremtiden”. Det var deres opråb, der kickstartede det, der nu er blevet til en handleplan om at få bæredygtig udvikling med i uddannelserne - og grunden til at folk er samlede i dag. Eskil Fundal var en af de unge klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse, der råbte på en uddannelse, hvor det er lige så vigtigt at lære om bæredygtighed som det traditionelle fagindhold.
Han mener, at handleplanen skulle have stået klar for 30 år siden.
”Problemet er, at vores grundlæggende samfundsstruktur og den måde, vi tænker på ikke er bæredygtig. Det løser vi allerede nede i folkeskolen,” siger han og fortsætter:
”Det er godt, at vi kommer i gang nu”.
Han står sammen med de andre og kigger på direktøren for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, der har været en del af arbejdsgruppen om handlingsplanen, der byder velkommen til ceremonien.
”Delmål 4.7 siger, at vi skal sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det har vi lovet resten af verden, at vi vil – og derfor er dagen i dag også en festdag for Verdensmålene,” siger han.
På baggrund af ungdommens opråb i foråret blev børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kaldt i samråd om, hvordan regeringen ville sikre, ”at klima- og bæredygtighedsdagsordenen bliver en integreret del af alle uddannelser, lige fra folkeskole til de videregående uddannelser”. Samrådet fandt sted den 13. april 2021. Uffe Elbæk var med til samrådet og var langt fra tilfreds med udfaldet. Det var især Pernille Rosenkrantz-Theils gentagende brug af ordet ”papirtiger”, der gjorde ham frustreret.
Til sidst, som hun selv fortæller, ”neutraliserede” hun Uffe Elbæk ved at tilbyde ham en aftale. "Hvis du Uffe, vil skrive en handlingsplan og en national strategi for grønne uddannelser, så vil jeg gerne gennemføre ikke det hele - det vil jeg ikke love - men store dele af den".
Uffe Elbæk tog hende på ordet og satte arbejdet i gang.
Bæredygtighed skal være en rød tråd
Efter samrådet samledes 12 personer for at udarbejde handleplanen til ministeren. En af de første, der kontaktede Uffe Elbæk efter samrådet, var Jacob Axelsen. Han er skolelærer fra Damhusengens Skole i København og naturfagskoordinator gennem mange år.
”Bæredygtighed skal være en rød tråd gennem uddannelsessystemet, men det skal også konkretiseres. Det er det, jeg kan,” siger han og overrækker Pernille Rosenkrantz-Theil en krukke med vand i bunden, jord i midten og planter i toppen, som han har lavet med sine elever fra 3.klasse.
”Den viser vandets kredsløb, og det handler om, at eleverne skal have en forståelse for, hvor vigtig det her system er. Det her er grunden til, at vi lever, og vi skal passe på det”.
Opgaven om at skabe en handleplan var ikke ligetil. Det krævede mange møder, udkast og omskrivninger før, at der kom en brugbar model. Indholdet lød fornuftigt, men ministrene mente, at det skulle drives af organisationerne blandt andet Danske Gymnasier, Friskoler og Danmarks Lærerforening, og så kan ministeriet støtte det økonomisk, og hvis der skal ændres love eller bekendtgørelser.
Børnene skal tage verden ind
På scenen står nu Jaris Bigler, der er teamleder på Københavns Naturskole og fortæller, hvad naturskolen er og kan.
”Børnene skal tage verden ind og have en kropslig tilgang til den. Der er mere i livet end data og fakta, for hvordan læser man sig til, hvordan en rose dufter eller en frø lyder?,” spørger han publikum.
Første fase i handlingsplanen blev sat i gang lidt før jul: Uddannelsespartnerskabernes første opgave er at identificere, hvilke barrierer og muligheder der er for uddannelse for bæredygtig udvikling i Danmark på deres uddannelsesområde.
Men for det flerårige - og noget dyrere projekt havde Pernille Rosenkrantz-Theil brug for at vide, at organisationerne ville sætte hånden på kogepladen. At de største organisationer bag også ville hjælpe med at løfte forslaget.
Tre elever kommer på scenen. Karla Bach Thomassen, 8.y Skolen på Islands Brygge, Villa Hvass Sørensen, 7.v, Øster Farimagsgades Skole, Vegas Jia Bao Seier Svenningsen, 8.Na, Kirkebjerg Skole. De fortæller, hvordan undervisning i bæredygtighed i deres øjne kan se ud: De vil gerne have en skole, hvor der ingen tvivl er om, at bæredygtighed er vigtig. Hvor samtalen mellem voksne og børn bliver lige, og man lytter og opdrager hinanden.
For nok har børn og unge ikke lige så meget erfaring og formuleringsevner som voksne, men de er nytænkende og kreative.
Nok hænder på kogepladen
I dag er antallet af organisationer bag handlingsplanen oppe på 21. Pernille Rosenkrantz-Theil tør nu godt at bakke op om handleplanen. Der er nok hænder på kogepladen. Ministeriet inviterer til et møde i begyndelsen af februar, hvor organisationerne forventes også at forpligte sig og vise, at de også mener det alvorligt. At handleplanen ikke bare er en ”papirtiger”, men en forudsætning for at skabe et bæredygtigt samfund.
”Jeg har siddet i folketinget i mange år, men det her viser, hvad demokrati kan. Det begyndte på gaden, og nu står vi her. Det er eksemplarisk,” siger Uffe Elbæk da Pernille Rosenkrantz-Theil får overrakt handleplanen, og hun er enig:
”Det er den her fortælling, der skal til for at skabe forandring”, siger hun.
