Ny rapport gør status på Verdensmålene i Danmark: Her går det godt – og her går det knap så godt
For første gang har 2030-Panelet sammen med Danmarks Statistik udgivet en rapport, der bedømmer Danmarks fremskridt mod Verdensmålene på baggrund af en række danske målepunkter.
I 2015 vedtog verdens lande i fællesskab de 17 Verdensmål, der sætter en lang række ambitioner for, hvordan vi skal gøre verden bedre at leve i frem til 2030. Men målene er i mange tilfælde ret overordnede, og det er op til hvert land selv at vælge, hvordan det vil måle, hvordan det helt konkret går med at opfylde de mange mål.
I Danmark begyndte vi i 2019 at udarbejde en liste over, hvordan vi vil måle Danmarks arbejde med Verdensmålene, og den udkom i 2020 under overskriften ”Gør Verdensmål til Vores Mål”. Rapporten fastlagde 197 målepunkter, som vi i Danmark kan bruge til at holde øje med, om vi rent faktisk rykker os på Verdensmålene.
Nu er der så kommet den første danske statusrapport, der ser på, om det går fremad, når man kigger på de mange målepunkter, som vi besluttede dengang.
Nøjes med at kigge på et par mål ad gangen
Rapporten ”Verdensmålene - Status for udvalgte danske målepunkter for en mere bæredygtig verden – Statusrapport 2022” nøjes dog i første omgang med at kigge nærmere på kun fem ud af de 17 Verdensmål.
Det er de mål, som FN havde i fokus på et topmøde sidste år, og det er tanken, at en række af danske rapporter fremover hvert år skal følge emnerne på topmøderne i FN. Derfor fokuserer Statusrapport 2022 på Verdensmålene om kvalitetsuddannelse, ligestilling mellem kønnene, livet i havet, livet på land, samt bæredygtigt forbrug og produktion.
Det sidste mål var ikke med på FN-mødet sidste år, men er alligevel blevet medtaget i rapporten.
Det skyldes, at rapportens forfattere – nedsat af Folketingets 2030-Panel og med repræsentanter for blandt andet landbruget, industrien og kommunerne - vurderer, at især dette mål er særligt vigtigt for os i Danmark, da det i høj grad er her, skoen trykker herhjemme.
Ligestilling og uddannelse viser både gode og dårlige takter
For nogle af målepunkterne er der ikke rigtig sket nogen udvikling. Når vi ser på målepunkterne omkring ligestilling, så fremgår det, at andelen af kvinder i virksomhedsbestyrelser har ligget uændret på 19 procent hvert år siden 2015.
På andre mål er der dog sket en udvikling. For eksempel er der kommet flere kvindelige professorer.
Omvendt viser noget af statistikken for ligestilling en markant negativ udvikling. For eksempel er antallet af kvinder, der tager ophold på de danske kvindekrisecentre, steget kraftigt i de seneste fem år.
På uddannelsesområdet er nogle af konklusionerne, at danske gymnasieelever generelt har ganske god trivsel, og at mobning generelt ikke er et stort problem. Dog er der en del af eleverne, der slås med ”pres og bekymringer”.
Rapporten viser også, at danske skoleelevers karakterer i fag som fysik, kemi, biologi og geografi har taget et stort dyk i corona-årene. Det modvirker verdensmålet om, at eleverne skal opnå de grundfærdigheder, der skal til for at forstå, hvad bæredygtig udvikling handler om.
Små forbedringer på naturområdet
Målepunkterne for den danske natur på land og i havet viser et broget billede. På den ene side går det langsomt den rigtige vej, når vi kigger på forureningen med næringsstoffer fra især landbruget og danske rensningsanlæg. Her skriver rapporten, at der er sket et markant fald i kvælstof siden 1990’erne, men omvendt også, at der stadig er for mange næringsstoffer i vandet til at give god miljømæssig tilstand. Det kan også ses på de danske søer, hvor 56 procent vurderes som værende i risiko for ikke at nå målet om at de skal nå til ”god miljømæssig tilstand” inden 2027.
Naturen inde på land har generelt ikke gode kår i Danmark. Kun 8 procent af landarealet er udlagt som beskyttet i forhold til de såkaldte Natura-2000 regler, og det tal ligger 10 procentpoint under EU-gennemsnittet. Alligevel er de danske skovarealer i langsom vækst, og andelen af skov, der er certificeret efter internationale standarder, er stigende. Antallet af almindelige danske ynglefugle har været faldende siden Verdensmålene blev vedtaget i 2015, og der er flere danske arter, der er blevet mere truede, end arter, der er blevet mindre truede.
Men rapporten viser også, at vi har fået mere økologisk landbrug herhjemme. I 2015 var 5,9 procent af de danske landbrugsarealer udlagt til økologisk drift, og i 2021 var tallet vokset til 10,1 procent. Samtidig er andelen af pløjefri drift mere end fordoblet.
Forbrug og affald er danskernes sorte samvittighed
Mest negativ er rapporten, når det kommer til dansk forbrug og produktion. Det danske forbrug er så højt, at vi ville have brug for ressourcerne fra hele 4,2 jordkloder, hvis alle i verden skulle leve som os i Danmark. Dette tal har ikke ændret sig særlig meget i de seneste år, hvor det har ligget og svinget omkring de 4.
Omvendt viser rapporten også, at der er kommet flere grønne job i den private sektor. Det er job, der handler om ressourcebesparelse og grønne varer og ydelser.
Generelt er danskere, der bor i lejlighed, blevet betydeligt bedre til at reducere madspild, og vi er generelt også blevet bedre til at genanvende affald. Det betyder, at en mindre andel af affaldet ender som restaffald, der køres til forbrænding. Desværre viser rapporten også, at den samlede affaldsmængde samtidig er stigende, så det samlede antal tons affald, der ender med at blive brændt, er nogenlunde uændret siden 2015.