Nyt forsøg viser ”vanvittige” resultater: Ålegræs forvandler sandbundsørkner til havbundsskove
Det livgivende ålegræs er i stor tilbagegang i Danmark, men nye forsøg viser, at det kan vende stærkt tilbage, hvis det får lov.
For over 100 år siden var der op mod 6700 km2 ålegræsenge, der dannede et kilometerbredt bælte omkring vores kyster. Næsten Sjællands samlet areal. Siden 1900-tallet har Danmark mistet 80-90 procent af de marine bede af ålegræs. Det er nu et af de mest truede økosystemer. Derudover voksede ålegræsset dengang helt ned til 10-11 meters dybde, mens så dybe bestande i dag er en sjældenhed. Et studie viser, at engene nu i gennemsnit vokser tre-fire meter lavere end de historiske bestande.
Det er især på grund af fødevareproduktionen, hvis næringsstoffer har gjort, at der er kommet for mange planktonalger. Næringsstofferne fungerer som mad for algerne, og det betyder, at jo flere næringsstoffer, jo flere alger. Det skaber iltsvind og uklart havvand, der bremser sollys fra at nå lige så langt ned som tidligere. Det har store konsekvenser for livet i havet, klimaet og beskyttelse af vores kyster.
Men selvom tilbagegangen skyldes menneskers forurening, kan mennesker også gøre skaden god igen. Biologer fra SDU har måske fundet en måde at vende tilbagegangen på. De vil redde Danmarks ålegræs med ret simple midler: en rive, bambuspinde og søm.
Forskerne plantede 14.400 små nye ålegræsskud ud i Horsens Fjord i et 51x78 meter stort skakternsfelt. To år senere var plantetætheden 70 gange større; ca. 1.005.000 ålegræsskud på området. Derudover voksede selve ålegræsarealet inden for skakternsfeltet cirka 30 procent i udbredelse: fra 768 kvadratmeter til 1282 kvadratmeter.
”Vi havde lavet små test-forsøg før, så vi havde en ide om, at det ville vokse. Men at det ville gå så godt, er virkelig vanvittigt. Det er vokset som skvalderkål, det er så vildt,” siger Troels Lange, der er post-doc fra Biologisk Institut på SDU og står i spidsen for restaureringsforsøget med udplantning af ålegræs i Horsens Fjord.
Selv om dets voksestil sammenlignes med ukrudt, så er ålegræs enormt vigtigt, fordi det har en positiv indvirkning på havmiljøets tilstand.
”Ålegræs er en plante, der skaber levesteder. Det skaber skjul for smådyr og fisk. For eksempel truede små torsk er afhængige af at vokse op i skjul, hvor de kan finde føde,” siger Troels Lange.
”Desuden forhindrer ålegræs sandvandring, der er en slags sandstorm under vandet. Det lagrer CO2 og binder store mængder af kvælstof og fosfor. Det gør også vandet klarere, blandt andet fordi sandet ikke hvirvles op”.
Naturen er sjældent firkantet
Selv om ålegræs vokser hurtigt, når det først har slået rødder, så er det ikke helt nemt at genoprette vores tabte ålegræsområder. Det skal forberedes omhyggeligt, og man skal sørge for at vælge egnede lokationer. For eksempel fjorde, der er beskyttet mod store vandkræfter. Derudover skal ålegræsskuddene ikke plantes for dybt under havoverfladen, for så får det ikke nok lys. Det må højest være i to-tre meters dybde. Andre forskere har forsøgt at så ålegræs fra frø, men i de forsøg har man mistet op til 99,9 procent af frøene.
Det er derfor udplantning, der er vejen frem. Med fuldt dykkerudstyr springer biologerne fra SDU ned i vandet på et sted, hvor der vokser ålegræs naturligt og river ålegræsskud op med en rive. Det er første skridt.
”Vi gør det selvfølgelig på en bæredygtig måde. Der, hvor vi river ålegræsskud op, vokser det sammen igen. Du ville ikke kunne se, hvor vi har høstet efter bare få måneder. Vi skal ikke skade mere, end vi gør gavn,” fortæller Troels Lange.
Andet skridt er at tage de høstede ålegræsskud hen til en anden lokation, og med bambuspinde eller søm fastholde skuddene til havbunden.
”Vi spreder skuddene så meget ud som muligt i skakbrætfeltet, så vi lader ålegræsset gøre arbejdet. Og over tid lukker hullerne sig. Hvert felt er 90 procent tilvokset nu, så der er nærmest ikke noget bar bund”.
I områderne, hvor ålegræsset er vokset, er der kommet mere biodiversitet. Især småfisk og orme har haft glæde af den grønne havbund.
Udover Horsens fjord, så er forskerne nu i gang med et forsøg i Lunkebugten på Tåsinge og et større udplantningsforsøg i Vejle Fjord, hvor der plantet ålegræs på et areal svarende til næsten fem fodboldbaner. Derudover er de gået over til at lave felterne runde. For som Troels Lange siger, så er naturen sjældent firkantet.
Flere har fået øjnene op for ålegræssets positive effekter. Sidste år aftalte regeringen og en stor del af Folketinget at afsætte 34 millioner kroner til udviklingsinitiativer for marine virkemidler (for eksempel ålegræs og tang), der kan bidrage til hurtigere opnåelse af god økologisk tilstand i marine vandområder.
Læs også
Læs også