Skolebøger var Melanies Mount Everest, men så fik hun sin egen konsulent
Ligesom 43.000 andre danske unge var Melanie hverken i job eller uddannelse. Men med hjælp fra en jobkonsulent er nu hun tilbage på skolebænken – og snart kan tusindvis af andre unge få samme støtte.
Forestil dig, at du står på Rådhuspladsen i myldretiden. Altså den alvorlige myldretid. De tusindvis af mennesker, der går på gaden, taler til dig i et væk, og oven i hatten har du en sang kørende konstant i baghovedet.
Sådan beskriver 29-årige Melanie Reuss sin ADHD-diagnose, som hun fik for ti år siden.
”Der er så mange indtryk, og du ved ikke, om det er mandag, tirsdag eller fredag. Du ved ikke, hvad klokken er, og du kan ikke huske, om du har nogle aftaler. Så struktur i hverdagen er rigtig svært for mig, og så bliver det jo også svært at holde fast i et skoleforløb,” siger hun.
Siden Melanie Reuss fik sit afgangsbevis i 9. klasse, er hun droppet ud af mange uddannelser – alt fra forskellige forløb i jobcenteret til produktionsskoler og Hotel- og Restaurantskolen. Kun ét forløb har hun gennemført.
Men for to år siden blev hun tilbudt en plads på Reconnect. Et projekt, der er sat i gang af Københavns Professionshøjskole og gennemført i samarbejde med København, Rødovre og Bornholms Kommune.
Målet er at hjælpe 18-29-årige unge i psykisk mistrivsel med at komme i arbejde eller uddannelse, og opskriften på det er egentlig ret simpel. Firkantet sagt får hver deltager sin egen jobkonsulent, som hjælper den unge med stort og småt – og for Melanie Reuss har det virkelig givet pote.
I dag er hun tilbage på skolebænken og i fuld gang med sit andet år af HF Inklusion+ ved voksenuddannelsescenteret KVUC i København. Det er en uddannelse, som varer ét år længere end et almindeligt toårigt HF-forløb, fordi den er designet til personer med diagnoser, som kræver ekstra støtte som fx autisme og ADHD.
”Jeg er superglad for det. Jeg tror ikke, at en HF havde været mulig for mig uden den her hjælp,” siger hun.
Men hun er ikke den eneste, der nu kan få glæde af sin helt egen konsulent. De tre kommuner har besluttet at gå videre med indsatsen, og lige nu arbejder over halvdelen af landets kommuner med projekter, der minder om Reconnect.
På vej til hele landet
I Danmark har vi et hængeparti. 43.000 unge er blevet efterladt på perronen og er uden hverken uddannelse eller arbejde. Knap halvdelen af dem har en psykiatrisk diagnose.
Den gruppe var Melanie Reuss engang en del af, men i dag sidder hun med snuden begravet i skolebøgerne – og det spring er hun ikke alene om at have taget.
Efter godt 500 unge har været igennem et forløb i Reconnect, kan forskere fra Københavns Professionshøjskole, Roskilde Universitet og analyse- og forskningscentret VIVE konkludere, at projektet har en metode, som virker bedre, end den indsats unge uden beskæftigelse ellers plejer at få. Projektet trækker på en velkendt metode fra 90’ernes USA, som hedder Individuelt Planlagt Job Med Støtte (IPS).
De endelige resultater kommer først senere i år, siger Inge Storgaard Bonfils. Hun er projektleder for Reconnect, docent på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag undersøgelsen.
”Vi kan pege på, at der er signifikant positive effekter. Det vil sige, sammenlignet med en sædvanlig indsats, som andre unge får, så kommer de unge, som er tilknyttet Reconnect i højere grad i job eller uddannelse,” fastslår hun og tilføjer:
”De unges tilbagemelding er også, at de er meget tilfredse med den hjælp, de får. Vi ved fra tidligere forskning, at borgerne ofte oplever, at de i højere grad bliver set som et helt menneske, når de modtager hjælp via IPS-metoden.”
Derudover fremhæver Inge Storgaard Bonfils, at indsatsen faktisk også er billigere – men vigtigst af alt, at de unge også får det bedre mentalt.
Og snart kan endnu flere unge få glæde af samme støtte, som Melanie Reuss får.
I 2023 fik 27 kommuner 73 millioner kroner til at starte projekter, der minder om Reconnect, som skal hjælpe op til 5.000 unge med psykiske lidelser eller i psykisk mistrivsel, der står uden arbejde eller uddannelse. Derudover blev der i oktober indgået en bred politisk aftale, som fokuserer på at hjælpe unge uden beskæftigelse. Med aftalen forventer regeringen, at markant flere kommuner får mulighed for at tilbyde IPS-forløb.
”Det betyder, at vi nok når op på, at næsten hovedparten af de danske kommuner vil tilbyde projekter som Reconnect eller lignende,” vurderer Inge Storgaard Bonfils.
I dag er der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 66 kommuner, som arbejder med IPS.
Vi ved, det virker
I sommeren 2022 var Melanie Reuss startet på endnu et grundforløb på KVUC. På andendagen blev hun spurgt, om Reconnect-projektet kunne være noget for hende.
Efter utallige forløb, der var gået i vasken, var Melanie Reuss skeptisk. Men på trods af det takkede hun alligevel ja til at blive screenet for at se, om hun faldt inden for målgruppen – nemlig unge i psykisk mistrivsel.
Der blev spurgt til søvnproblemer, humør, energiniveau og andre trivselsspørgsmål – og her bonede Melanie Reuss ud. Efterfølgende blev hun tilbudt en plads i Reconnect og fik sin egen konsulent, som har hjulpet hende de seneste to år.
Men hvad hjælper sådan en konsulent egentlig med?
”Jeg kalder hende den over-voksne, fordi man nogle gange som voksen godt selv kan have brug for en voksen,” fortæller Melanie Reuss.
Melanie Reuss’ konsulent hjalp hende med at navigere gennem uddannelsesjunglen. Det var konsulenten, der først introducerede HF Inklusion+ som en mulighed, og da Melanie Reuss blev interesseret i uddannelsen, hjalp konsulenten hende hele vejen: med ansøgningen, at skaffe de nødvendige dokumenter fra offentlige myndigheder, kontakte de rette personer og deltage i de indledende samtaler under ansøgningsprocessen.
”Det tog lidt fra mine skuldre. For havde jeg selv skulle gøre det, så havde jeg ikke fået sendt ansøgningen afsted endnu,” siger Melanie Reuss.
Og sådan en konsulent er ikke en ny ting. Det er nemlig en af hovedingredienserne i den klassiske IPS-metode, som kom til Danmark i 2012 – og forskningen viser, at metoden gør underværker.
”IPS-tilgangen er veldokumenteret. Der er så mange studier, som har vist, at den virker,” forklarer Inge Storgaard Bonfils.
Et dansk studie viser for eksempel, at der var 30 procent flere deltagere i en IPS-indsats, der kom i arbejde eller uddannelse, sammenlignet med deltagere, der fik den almindelige indsats fra jobcentret.
Og det var netop den solide forskning, der inspirerede forskerne bag Reconnect til at afprøve IPS-metoden på personer i psykisk mistrivsel – og ikke kun på personer med alvorlige psykiske lidelser, som den klassiske IPS-tilgang ellers fokuserer på.
Det kan godt lykkes
Reconnect har ikke bare fået flere unge tilbage på skolebænken eller i arbejdsbuksen. De unge har også fået det bedre mentalt, siger Inge Storgaard Bonfils.
Hun forklarer, at de har fulgt de unges trivsel meget tæt gennem hele projektet. Hvert halve år er de blevet screenet for angst, depression og generel trivsel for at følge med i, om de fik det værre eller bedre.
”Der kan vi også se, at de får det signifikant bedre. Det gør de faktisk ret hurtigt i projektet. Allerede efter et halvt år har de det bedre,” forklarer Inge Storgaard Bonfils.
Sådan var det også for Melanie Reuss. Gang på gang havde hun forsøgt at gennemføre en uddannelse, men uden held. Før gik hverdagen bare der hjemme i lejligheden i København uden nogle egentlige planer for dagen.
”Jamen hverdagen var formålsløs i virkeligheden, for jeg eksisterede bare i mit eget ekkokammer,” siger Melanie Reuss og fortsætter:
”Altså jeg lavede jo, hvad jeg havde lyst til, når det passede mig. Men det bliver indholdsløst i længden, fordi når alle andre kommer videre og begynder på arbejde, starter i skole eller får børn, og man selv sidder klokken 12 om formiddagen og tænker: Jeg stod op for en time siden. Hvad fanden skal jeg lave i dag? Så begynder der at mangle noget.”
Sådan er det heldigvis ikke længere. Efter projektet er hendes dagligdag blevet markant anderledes.
”Det har givet mig indhold, mod på en normal tilværelse og en følelse af, at det godt kan lykkes.”
Melanie Reuss glæder sig til at få studenterhuen på til næste sommer, og derefter er der en klar plan. Hendes drøm er at læse medicin og i sidste ende blive psykiater, så hun kan hjælpe andre, der har det svært.
”Det har været planen i mange år. Så det er jo ikke, fordi jeg ikke har haft et mål. Det har bare føltes som om, at målstregen har ligget på den anden side af Mount Everest. Men nu er der bare kommet en, som har taget mig i hånden og besteget bjerget med mig.”