Danskerne omlægger langsomt deres kødvaner
Når det kommer til at spise mere bæredygtigt, er danskernes madvaner på rette kurs. Men vi skal spise meget mere plantebaseret og klimavenligt, før vi er i mål.
Flere og flere danskere prioriterer en fleksitarisk livsstil, hvor de spiser vegetarisk en til flere dage om ugen. Ifølge undersøgelser fra Coop er gruppen af fleksitarer steget fra 16 procent af befolkningen i 2017 til at udgøre hver fjerde dansker i 2019. Sideløbende viser Coops analyser en markant stigning i antallet af danskere, som prioriterer at leve helt kødfrit mindst halvdelen af ugens dage, fra 3,9 procent af borgerne i 2010 til hver tiende dansker i 2019.
Men selvom flere danskere går i en mere planterig retning, spiser mange stadig for meget kød, og kun 2,5 procent af danskere er fuldtidsvegetarer eller veganere.
Og det kan ses på vores klimaaftryk.
Læs også: Københavns Kommune gør kål på CO2-tunge fødevarer og og sætter planter på menuen
Den gennemsnitlige dansker udleder 17 tons CO2 om året - tre tons kommer fra vores private fødevareforbrug, heraf stammer halvdelen udelukkende fra vores indtag af oksekød. Vores mad udgør en større klimabelastning end den enkelte danskers forbrug af el, varme, benzin og diesel.
“Det vigtigste tiltag for at mindste klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug er at ændre vores madvaner til en langt mere planterig kost”, siger Michael Minter, der er programleder for programmet Fremtidens fødevarer ved den grønne tænketank Concito.
Hvordan dropper vi kødet?
En ny undersøgelse, som Føtex netop har lavet blandt 3000 danske forbrugere, viser, at to ud af tre danskere ønsker at spise mindre kød, og at hver tredje dansker forventer at spise mere klimavenligt indenfor de næste to år.
Ifølge professor Bente Halkier, der forsker i omlægningen af danskernes madvaner ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er private personers handlinger sjældent tilstrækkelige til at rykke vores madvaner mod en mere klimavenlig kost.
Læs også: Vores mad rækker længere ud end vores tallerkener
”Tidligere forskning på fødevareområdet om økologi har vist, at den enkelte forbruger ikke kan stå alene, men at succes kan opnås, når det offentlige og private står sammen” siger Bente Halkier og understreger, at det betyder, at det offentlige skal guide og hjælpe befolkningen med at ændre deres vaner.
Michael Minter fra Concito mener også, at det offentlige skal skubbe på for at ændre madvanerne.
"Staten og kommunerne kan bidrage ved at oplyse borgerne om sund og klimavenlig kost, men derudover bør politikerne bidrage til at mindske klimaaftrykket fra de offentlige institutioners indkøb af fødevarer ved at indføre krav om planterige og klimavenlige måltider”, siger han. Det kunne eksempelvis være plejehjem, børneinstitutioner eller offentlige kantiner, der serverer mange måltider.
Michael Minter understreger også, at priserne på fødevarer i højere grad burde afspejle varernes klima- og miljøbelastning.
“Afgifter på klimabelastende fødevarer kan være en løsning, men dagligvarehandlen har også et ansvar. Butikkerne bør i højere grad markedsføre og prissætte ud fra varens klimaaftryk, og lige nu trækker alt for mange slagtilbud på kød i den anden retning”.
Endelig har danskerne jo tradition for at spise meget kød. Det kan være svært at ændre.
Læs også: Grimme grøntsager mindsker madspildet
“Mange danskere ved simpelthen for lidt om, hvad de lækre alternativer til kød og mejerivarer er, og det kan være udfordrende for den enkelte at finde på nye retter, hvis man er vant til at kødet spiller hovedrollen i alle måltider” siger Michael Minter
“I sidste ende er det den enkelte forbruger, som skal ændre madvaner, men der er behov for, at myndigheder og virksomheder oplyser, frister og skubber os over i mere klimavenlige og planterige madvaner”.