Danmark er tredjebedst på global Verdensmålsliste

Danmark er samlet set gode til at gøre Verdensmålene til virkelighed, men der er stadigvæk plads til forbedringer. Det viser en ny rapport, som også peger på, at vi på verdensplan er bagud med at nå målene inden 2030.

Hvis det var muligt at konkurrere i at opnå Verdensmålene, ligesom det er muligt at konkurrere i De Olympiske Lege eller EM i fodbold, så ville Danmark score en bronzemedalje.

Hvert år udgiver FN’s Sustainable Developments Solutions Network nemlig en rapport, hvor alle landes indsats for at nå de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling bliver målt – og i år blev Danmark nummer tre.

Finland, der også er kendt som verdenslykkeligste land, har igen i år snøret superløbeskoen og er endnu en gang foran Danmark. Det samme er vores svenske naboer, som igen får lov til at bide i sølvmedaljen.

Forrige år lå Danmark på andenpladsen, men sidste år måtte vi vige pladsen til Sverige, som lige var et nøk bedre. Vores tyske og franske kammerater ligger på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

Selvom vi måske er en smule skuffede over, at svenskerne lige er det bedre end os, så er det vigtigt at huske på, at indsatsen for Verdensmålene er en konkurrence, som alle skal vinde. For Verdensmålene er en plan, der skal sikre, at livet bliver bedre i alle lande – rige som fattige.

Gode og dårlige karakterer

Det er især den grønne energi, som Danmark udmærker sig på, nemlig Verdensmål 7 om bæredygtig energi. Sidste år var for eksempel rekordår for den vedvarende energi, der dækkede lidt over 45 procent af det danske energiforbrug.

Danmark får også gode karakterer, når det kommer til ligestilling mellem kønnene, altså Verdensmål 5. For eksempel er antallet af kvinder i Folketinget steget støt gennem årene, og i dag er knap 44 procent af folketingsmedlemmerne kvinder. Til gengæld er udviklingen for ligeløn stagneret, så der er stadig et stort løngab mellem danske mænd og kvinder.

Der er også en del andre røde streger i bogen. Verdensmål 14, der handler om livet i havet, får endnu en gang et rap over nallerne. De danske have er nemlig pressede, og det er blandt andet, fordi vi fanger for mange fisk i de danske farvande. Danmark halter også efter på Verdensmål 13, som dækker over klimaindsatsen. Her er det blandt andet vores CO2-udledninger fra forbrænding af fossile brændstoffer, der stadigvæk er alt for høj.

Derudover er det især Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, der giver os sort samvittighed. Det gælder for eksempel luftforureningen, der er forbundet med produktionen af de varer, vi får fløjet, kørt og sejlet ind fra udlandet – for den mængde udledninger, der er i forbindelse med produktionen af de varer, skal også tælles med i det danske regnskab. Derudover er den store mængde af affald, heriblandt plastik- og elektronikaffald, også blandt de store syndere.

På trods af en solid tredjeplads scorer Danmark altså både højt og lavt på Verdensmålene, så der er plads til forbedringer.

Bagud på verdensplan

De 17 Verdensmål indebærer 169 delmål og blev vedtaget af alle verdens lande i 2015. Målene skal på globalt plan opnås inden 2030, og det betyder, at vi nu er over halvvejs til deadline. Herhjemme klarer vi os generelt godt, men hvordan står det til i resten af verden?

Selvom der er sket fremskridt, går det knap så godt på verdensplan.

Fortsætter vi som nu, er det kun 16 procent af Verdensmålene, der er på rette vej til at blive opnået inden 2030. De resterende 84 procent af Verdensmålene viser decideret tilbagegang eller en så lille fremgang, at målene ikke bliver opnået i tide.

Verden halter især efter, når det kommer til overvægt, hvilket hører under Verdensmål 2 om sult. Flere mennesker verden over bliver nemlig tykkere og tykkere. Derudover har vi også store problemer med at håndtere kvælstof på en bæredygtig måde, hvilket Verdensmål 2 også dækker over.

Vores biodiversitet, som er en del af Verdensmål 15 om livet på land, har også massive problemer, hvor flere dyre- og plantearter ifølge rødlisteindekset er truede. Og vender vi blikket hen til Verdensmål 16 om fred og stærke institutioner går det heller ikke fremad. Her er pressefriheden blandt andet under pres i mange dele af verden.

Til gengæld klarer verden sig bedre, når det kommer Verdensmål 9 om industri, infrastruktur og innovation, hvor flere har fået adgang til internettet og mobilt bredbånd som 3G, 4G og 5G. Derudover bevæger Verdensmål 7 om bæredygtig energi sig også i den rigtige retning, hvor flere for eksempel får adgang til elektricitet. Og så klarer vi os også bedre i Verdensmål 3 om sundhed og trivsel, hvor færre børn dør, inden de fylder fem år.

Det er de europæiske og især de nordiske lande, som klarer sig bedst, mens de lande, der ligger i bunden ofte er påvirket af militære konflikter, sikkerhedsproblemer eller politisk og økonomisk ustabilitet. Yemen, Somalia, Tchad, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan er de lande, der ligger i bunden.