Den danske selvmordsrate er historisk lav, og snart bliver den endnu lavere

Slut med søvnmedicin og giftig gas

Danmark har generelt klaret sig godt, når det kommer til at nedbringe antallet af selvmord. Men hvordan knækkede vi egentlig verdens andenhøjeste selvmordsrate?

Fra 1980 og til 2007 raslede den danske selvmordsrate ned, og efterfølgende har der været perioder, hvor udviklingen har stagneret eller gået langsomt.

Ifølge Merete Nordentoft har flere indsatser hjulpet på faldet, men der er ét bestemt redskab, som virkelig batter, når antallet af selvmord skal ned.

”Begrænsningen af metoder til at begå selvmord er det mest effektive værktøj til at forhindre selvmord,” siger hun.

Merete Nordentoft peger for eksempel på, at farlige lægemidler som søvnmedicin og stærk smertestillende medicin er blevet taget af det danske marked, mens antidepressiv medicin med færre bivirkninger er blevet introduceret.

Husholdningsgassen, der fx bruges til opvarmning af et komfur, var også en stor selvmordsmetode, men i dag er gassen ikke længere giftig, og så har bilerne også fået katalysatorer, så de farlige partikler og gasser fra udstødningen ikke længere kan forgifte. Og så er den danske våbenlovgivning også blevet strammet, så det er sværere at købe våben, og så våbnene skal låses inde i skabe.

”Skydning er for eksempel en kæmpe selvmordsmetode i USA. Det har ikke været et så stort problem i Danmark, men vi kan alligevel se et fald,” forklarer Merete Nordentoft.

Derudover er der kommet gratis adgang til psykiatrisk behandling, og så er de psykiatriske afsnit også blevet indrettet, så de er sikret mod selvmord.

I løbet af de seneste årtier, er der altså blev indført forskellige tiltag, som har været med til at sænke selvmordsraten, og med den nye handlingsplan kan selvmordskurven få endnu et knæk.

Fokus på forgiftninger

Den nye handlingsplan er trådt i kraft, og endnu en gang er der særlig fokus på, hvordan metoder til selvmord kan begrænses.

For eksempel er der øje for begrænsningen af lægemidler som for eksempel det svage smertestillende medicin paracetamol. Her skal det kortlægges, hvilken rolle medicinen spiller i forhold til unges selvmordsforsøg, og derefter skal man finde ud af, om reglerne for udlevering skal ændres.

For det virker nemlig. De seneste år er adgangen til svagt smertestillende medicin som hovedpine- og køresygepiller blevet indskrænket, hvor der for eksempel er kommet regler for, hvor mange pakker håndkøbsmedicin et apotek må udlevere til samme kunde – og det har ført til, at raten af indlæggelser med pilleforgiftning er faldet med 18 procent.

Der bliver også oprettet en national psykiatrisk akuttelefon, så personer, der er i risiko for at begå selvmord, kan søge hjælp, få kvalificeret rådgivning og blive henvist døgnet rundt.

Men der er særligt fokus på en bestemt gruppe, som boner ud i statistikkerne for selvmord.

”Der, hvor det er værst, er lige efter udskrivelse af en psykiatrisk afdeling. Det er helt ultimativt den gruppe, der har den største risiko. Så det er jo en bunden opgave, at vi skal prøve, om vi kan nedbringe risikoen der,” forklarer Merete Nordentoft.

Det vil man blandt andet forsøge ved opfølgende opkald eller hjemmebesøg hos børn, unge og voksne, der er blevet udskrevet fra psykiatrien eller har haft et selvmordsforsøg, så et eventuelt selvmord bliver forhindret.

Og så er individuelle kriseplaner også på programmet. De bliver lavet i et samarbejde mellem patienten og det psykiatriske personale, og beskriver hvem og hvad der hjælper, hvis endnu en krise rammer.

”Det er noget, som vi også ved virker,” fastslår Merete Nordentoft.

Rettelse: Den 21. august har vi ændret et par sætninger i artiklen. I første afsnit af artiklen stod der: "Planen bliver skudt i gang efter sommerferien. Her får regionerne en økonomisk indsprøjtning på 16 millioner i år og cirka 22 millioner årligt fra 2025." Det er nu blevet ændret til: "Planen er nu i gang, og der er blevet afsat en pose penge på knap 49 millioner kroner i år og 65 millioner kroner årligt fra 2025." Derudover har vi ændret i sætningen: "Her skal det kortlægges, hvilken rolle medicinen spiller i forhold til selvmordsforsøg, og på baggrund af det skal reglerne for udlevering strammes endnu mere.", så den i stedet hedder: "Her skal det kortlægges, hvilken rolle medicinen spiller i forhold til unges selvmordsforsøg, og derefter skal man finde ud af, om reglerne for udlevering skal ændres." Verdens Bedste Nyheder beklager fejlene.