Landbrug bliver sløjfet: Aarhus får spritny skov og vild natur
Aarhus Kommune er i gang med at lave 300 hektar tidligere landbrugsjord om til vild natur. Sammen med Klimaskovfonden og Northside Festival er de første 1.000 træer i en ny, aarhusiansk skov blevet plantet.
Der blev lavet mad over bål, og en DJ stod for musikken, da hundredvis af aarhusianere mødte op på en mark mellem Beder og Mårslet for at plante de første 1.000 træer til Aarhus nyeste skov.
Aarhus Kommune, den statslige organisation Klimaskovfonden og den lokale festival Northside er nemlig gået sammen om at stable en spritny skov på benene på cirka 100 hektar – altså et område, der svarer til én kvadratkilometer. Og de første træer i skoven blev plantet lørdag den 9. november.
”Vi havde lavet en mini-festivalstemning. Det er jo dét, vi kan,” lyder det fra Martin Thim, som er bæredygtighedsansvarlig ved Northside Festival, om træplantningsdagen.
”Vi er rigtig gode til at lave festival, men vi ved egentlig ikke så meget om skov. Til gengæld har Klimaskovfonden biologer og eksperter, der ved, hvilke herboende arter, der skal til, hvordan vi får sammenhængskraft med de andre skove i nærheden, og hvad er godt for dyrelivet. Så de er eksperterne, der sørger for, det hele bliver gjort ordentligt.”
Læs ogsåFestival skiftede kødet ud med planter og henter fire nomineringer for bæredygtighed
Den aarhusianske festival Northside har droppet kødet, gået fra dieselgeneratorer til strøm og…
En del af skoven – cirka 15 hektar – finansieres af Northside over de næste fem år, resten af finansieringen står Klimaskovfonden for i samarbejde med festivalen. Skoven kommer til at være en del af et i alt 200 hektar stort naturområde, hvor halvdelen er skov, der bliver plantet i foråret, og resten er lysåben natur.
Spidsløn, bøg og rødel
På den store træplantningsdag blev der ifølge Martin Thim plantet fuglekirsebær, lind og spidsløn, men senere skal der også plantes eg, bøg, skovæble, rødel, skovfyr, slåen, mirabel og tjørn.
”Det er sammensat, så det fremmer biodiversitet mest muligt,” siger han.
Det nye skovområde skal ligge på tidligere landbrugsjord og er en del af kommunens projekt ’300 hektar ny natur.’ Aarhus Kommune har nemlig valgt at omlægge cirka tre kvadratkilometer af kommunens egen jord, der tidligere blev lejet ud til landbrug ved forskellige placeringer i Aarhus, til vild natur.
Det er der en god grund til.
Ifølge Peter Søgaard, biolog i Aarhus Kommune, kommer den nye skov både til at sikre bedre biodiversitet, fordi der bliver givet plads til dyreliv, træerne binder CO2, og så er det med til at beskytte grundvandet, når der ikke siver sprøjtegifte fra landbrugsjorden ned til vores drikkevand.
Peter Søgaard kalder det for ”fuld plade på alle synergier.”
Læs ogsåDanske skove bliver vildere
En større del af de danske statsskove skal nu gøres mere vilde og naturlige.
Klimaskovfonden står bag en udregning, der viser, at de 100 hektar skov vil betyde en forventet CO2-reduktion på 18.486 tons CO2, hvis skoven får mulighed for at stå der de næste 100 år. Vandet i området bliver ”sluppet løs,” så der genskabes slyngede vandløb og paddevandhuller, ligesom de mange forskellige nye plantearter er med til at holde på vandet, så der er mindre risiko for oversvømmelser i området.
En grøn festival
Festivalen Northside har tidligere markeret sig på grønne initiativer. I foråret var festivalen nomineret til fire forskellige bæredygtighedspriser, blandt andet for at droppe kød på festivalen og at skifte fra dieselgeneratorer til strøm.
Festivalens egne analyse viser, at CO2-udslippet for en gennemsnitlig festivaldeltagers madforbrug faldt med 32 procent, og skiftet fra diesel til strøm betød, at festivalens CO2-udslip fra energi blev reduceret med 82 procent.
”Grunden til, at vi kaster os ud i skovprojektet, er, at vi i mange år har gjort rigtig mange ting på festivalpladsen med alt fra sortering til at få lagt el-energi ind, plantebaseret mad og økologi i mad og drikkevarer. Vi har taget alle de store chunks, der er for at nedsætte vores CO2-aftryk, så vi tænkte, at nu var det på tide også at sætte et aftryk lokalt,” siger Martin Thim.
Men han understreger, at projektet med den nye skov ikke vil blive indregnet som en del af festivalens klimaaftryk.
”Vi kan ikke sige, at vi bliver CO2-neutrale, fordi vi planter skov. Så vi holder det adskilt. Vi har gjort rigtig meget for at nedsætte vores CO2-udslip, og vi har et stort område, vi kæmper med, det er transportdelen. Og det klarer vi altså ikke ved at plante nogle træer,” siger Martin Thim, og han tilføjer:
”Det handler om at give noget til fremtidige generationer. Jeg håber da, jeg kommer til at opleve noget, der minder om en skov, men det er nok i virkeligheden de næste generationer, der kommer til at nyde godt af det. Det er et lidt mere langsigtet gevinst ved det.”
Læs også