Vildt og vådt i Hedensted: Nu bugter åen sig igen

Når den våde jord bliver drænet for vand, bliver kulstofferne frigivet – og det giver altså høje CO2-udledninger. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det kun syv procent af det danske landbrugs arealer, der er lavbundsjorde, men de står for cirka en tredjedel af den udledning, som kommer fra landbrugets dyrkede arealer.

Så den våde jord udleder altså mindre CO2, end når den er tør – og det er en klimagevinst.

Våd jord giver nye levesteder

Det er ikke kun klimaet, det kommer til gode, at jorden ud for Møgelkær er blevet til en våd eng i stedet for en dyrket mark. Det er også godt nyt for dyr og planter.

”Når man hæver vandstanden, er det godt for biodiversiteten. Det skaber i sidste ende andre levesteder for arter, der er tilpasset høj vandstand,” siger Marc Hammer Holck. ”Fordi vi har drænet mange vådområder, er der mange dyr, som er blevet truede – man har jo fjernet deres levesteder, men dem genskaber vi så ved at hæve grundvandsstanden.”

Og ikke nok med dét, så er projektet også en gevinst for vandmiljøet.

Den største årsag til iltfattige fjorde og døde havbunde i Danmarks kyster er, at der bliver udledt for meget kvælstof til vandet – og næsten 70 procent af kvælstofudledningerne kommer fra landbruget.

Ifølge Naturstyrelsen kommer projektet ved Møgelkær vandet i Aarhus Bugt Syd, Samsø og det Nordlige Bælthav til gode. Det er både, fordi jorden ikke længere bliver dyrket, men ifølge Marc Hammer Holck er der også en anden – lidt kompliceret – årsag.

”Et andet element er, at der før blev ledt drænvand fra landbrugsmarker direkte til åløbene. Det har man stoppet, og i stedet leder man drænvandet til terræn,” siger han og forklarer, at det betyder, at der sker en mikrobakteriel proces, så næringsstofferne bliver nedbrudt i stedet for at komme ud i vandet.

Flere insekter, fisk og flagermus

De seneste 500 år er størstedelen af Danmarks mange åer blevet rettet ud. Før bugtede de sig gennem landskabet, men senere blev de gjort til lige linjer, så jorden i nærheden lettere kunne dyrkes af folk med landbrug. Men nu er der flere åløb, som får lov til at slå sine naturlige folder igen.

Ved Møgelkær er Skjold Å blevet genslynget, fordi det hjælper til at gøre jorden i området våd igen. Og det er godt for dyrelivet, der lever i åen.

”Hvis du har en slynget å, har du en å med mere variation. Mere variation betyder, der er forskellige planter, dyrearter, fisk og så videre, som kan leve i de forskellige småbiotoper,” siger Marc Hammer Holck og tilføjer:

”Vandhastigheden er forskellig – nogle dyr kan godt lide at være der, hvor vandet løber langsomt, og andre kan lide at være der, hvor det løber hurtigt.”

Og i sidste ende vil både den slyngede å og den våde natur betyde, at der kommer nye arter til området – både planter, fisk og endda flagermus.

”Der er mange flagermus, der godt kan lide at finde deres føde, hvor der er mange insekter – og når man laver et projekt som det her, kommer der flere insekter,” siger Marc Hammer Holck.

”Der kommer også en masse fuglearter, og der vil også komme flere naturlige planter, det kommer bare til at tage noget tid. I vandløbene vil der nok også blive bedre mulighed for, at fisk kan gyde.”